Handelsbetingelser

Captured Memories by Søegaard, Tofteåsen 1B, 2840 Holte (Studieadresse: Hovedgaden 55C, 2. sal, 2970 Hørsholm), Tlf.: 25759101 – CVRnr.: 36096039 – www.capturedmemories.dk

 

1. Pris

Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende pris. Alle priser er inkl. 25% moms og i danske kroner, hvor intet andet nævnes, og gælder for hverdage mellem 9 og 15.

På hverdage udenfor ovenstående tidsrum, og på lørdage faktureres et tillæg på kr. 300 pr session, og på søndage og helligdage faktureres et tillæg på kr. 500 pr session.

2. Bestiling

Bestilling af billeder foregår ved login på min foto-webshop (billederne er færdigredigeret efter cirka to-tre uger), hvor de – af fotografen – udvalgte og redigerede billeder kan vælges. Når redigeringen er færdig, fremsendes et link og unikt brugernavn/adgangskode til foto-webshoppen. Fra login er modtaget er billederne tilgængelige til bestilling i syv dage. Ønskes linket genåbnet/forlænget udover de 7 dage, vil der være et gebyr på kr. 295,- for dette.

Fotografen udvælger egnede billeder til redigering, baseret på billedets kvalitet (mht lys, skarphed etc). Der er ved hver fotografering, fastsat et bestemt antal timer, til redigeing af de udvalgte billeder. Ønskes yderligere billeder eller anden efterredigering, så faktureres dette med henholdsvis kr. 200/billede og kr. 1200/påbegyndt time. Der udleveres ikke raw filer eller lignende, men udelukkende færdigredigerede filer i jpeg format.

Bestilling af en sammensat pakke skal gøres ved første bestilling. Købes f.eks pakke 1, kan der ikke ved senere køb af billeder “opgraderes” til pakke 2 for at opnå rabat. Pakkeløsning kan kun bestilles, hvis bestilling placeres indenfor fire dage efter modtagelse af link.

Ved køb af gavekort udstedes disse med en gyldighed på seks (6) måneder. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter eller refunderes.

3. Betaling

Ved booking af tid betales depositum indenfor én dag. Ved kampagner og tilbud, kan denne frist være kortere og det vil således fremgå ved bestilling.

Efter udvælgelse af billeder fremsendes faktura, hvor standard betalingsbetingelser er netto kontant, hvilket vil sige at fakturaen skal betales med det samme. Betales der med Dankort eller VISA/Dankort, vil pengene først trækkes fra Deres konto, når produkterne er afsendt.

På www.capturedmemories.dk kan der betales med Dankort, eDankort, MobilePay eller ved bankoverførsel. Der stilles store krav til handel med kreditkort på nettet, så du kan være tryg ved at sikkerheden er i orden. Betaling med Dankort eller eDankort foregår via en betalingsanmodning som sendes igennem ePay (www.epay.dk).

Her modtager vi følgende korttyper:

 

 

Captured Memories by Søegaard bruger en PBS-autoriseret betalingsservice (www.epay.dk), som opfylder alle krav om sikkerhed, kryptering og kontrol. Captured Memories by Søegaad er således på intet tidspunkt i besiddelse af dine kreditkort-informationer, idet selve transaktionen håndteres af Epay, hvor al information om dit kreditkort er krypteret (efter SSL-standarden hvilket bekræftes ved at der er en ”hængelås” i din browser). Du løber derfor ingen risiko for at dine information bliver misbrugt eller stjæles.

Bestilles ingen af de tagede fotos, faktureres der kun for fotograferingen.

Ved køb af månedsfotografering, kvartalsfotografering eller andre rabatterede fotograferinger tilbagesbetales restance ikke, hvis aftalen afbrydes inden den er afsluttet.

4. Levering

Leveringstid fra betaling af billeder er op til 14 dage, fra din indbetaling er registreret.

Billederne gemmes op til seks måneder. Ved levering af billeder som download via link, er det vigtigt at disse downloades med det samme,

5. Depositum

Ved booking af tid til fotosession betales indenfor én dag herefter depositum som beløber sig til kr. 300 (og kr. 1000 for bryllupsfotografering).

Fortryder du kan du altid annullere din tidsbooking indenfor 5 dage efter betaling af depositum, så længe datoen ikke er indenfor datoerne under “6. Afbestilling”.

Depositum modafregnes naturligvis den endelige faktura.

6. Afbestilling og udeblivelse

Ved afbestilling skal dette meddeles skriftligt, og senest fire uger inden den aftalte tid. Ved afbestilling op til 6 døgn før arrangement kan Captured Memories by Søegaard kræve 50% af prisen for den afbestilte fotografering. Afbestilles der senere end 6 døgn før fotosessionen, kan Captured Memories by Søegaard kræve fuld betaling for den afbestilte fotografering.

Ved newbornfotografering regnes denne periode fra den bookede terminsdato, medmindre den endelige fotografering allerede er fastlagt.

Bliver I forhindret pga sygdom eller lignende, vil det altid være muligt at ændre sin tidsbooking til et andet tidspunkt uden ekstra omkostninger – i tilfælde af ændring af en newbornbooking til babyfotografering, vil en babyfotografering blive afregnet ihenhold til den til enhver tid gældende newbornprisliste.

Ved udeblivelse fra en booket tid har Captured Memories by Søegaard krav på den fulde pris for fotograferingen – ved udeblivelse menes at der IKKE aflyses i forvejen, og at man ikke dukker op på aftalt tid og sted

Ved udeblivelse fra en On Location fotografering (enten gravid, portræt eller bryllup) faktureres ligeledes for fotografens tidsforbrug i forbindelse med kørsel og lignende med kr. 1200 pr påbegyndt time (for erhverv kr. 1200+moms pr påbegyndt time) – dette i tillæg til fotograferingen som beskrevet ovenfor.

7. Fortrydelsesret

Ved køb af fremkaldte og digitale billeder til download eller på USB stick er der ingen fortrydelsesret. Du kan derfor ikke fortryde dit køb eller returnere sådanne digitale medier til Captured Memories by Søegaard.

8. Reklamationsret

Kunden skal umiddelbart efter varens modtagelse kontrollere, at antal og vare stemmer overens med det bestilte og med følgesedlens oplysninger. Ved uoverenstemmelse kontaktes Captured Memories by Søegaard. Konstateres der senere mangler eller fejl ved varen, som ikke kunne konstateres ved varens modtagelse, skal Captured Memories by Søegaard umiddelbart informeres med henblik på aftale om returnering og ombytning eller kreditering. Reklamationsretten følger lovgivningen. 
Hvis du ønsker at reklamere over en vare bedes varen, kopi af faktura samt en beskrivelse af fejlen fremsendes til Captured Memories by Søegaard.

9. Behandling af personoplysninger / fortrolighedspolitik

Captured Memories gemmer kundedata for at kunne give vores kunder en bedre oplevelse og service. Vi gemmer følgende data; navn, adresse, telefonnummer, email og information om tidligere køb. Du kan til enhver tid bede om, at få en udskrift over hvilke oplysninger vi har gemt på dig ligesom du også kan begære disse oplysninger slettet. Henvend dig venligst til kundeservice (via nedenstående kontakt) for at få oplyst og/eller slettet dine gemte oplysninger.

Kundens ret til privatliv er vigtig, og derfor videregiver vi aldrig dine oplysninger til tredje part.

11. Ophavsret

Ejendomsret

Captured Memories by Søegaard har den fulde ejendomsret til alle billederne i gallerierne på siden. Alle fotos er underlagt gældende Dansk lovgivning om ophavsret: http://www.ophavsret.dk

Som bruger af www.capturedmemories.dk accepterer du ikke at kopiere, ændre eller distribuere vores hjemmeside eller dens indhold uden forudgående tilladelse fra Captured Memories by Søegaard.

Captured Memories by Søegaard forbeholder sig retten til at lægge billederne i arkiv.

Bruger du billederne på de social medier – skal du linke til hjemmesiden eller facebook siden.

Fotografen kan altid beslutte at bruge et billede til markedsføring, dog respekterer vi selvfølgelig altid, hvis ikke du ønsker dit billede brugt i markedsføringsøjemed – hvis IKKE du ønsker at dine billeder skal bruges til markedsføring (f.eks som udstillingsbilleder, på facebook, instagram m.m.) skal dette tydeliggøres overfor os, så der ikke er nogen misforståelser herom, da vi ifølge ophavsretten ejer rettighederne til billederne.

Når du har købt og betalt dine billeder, har du som kunde brugsrettighederne til dine billeder – dette betyder ikke, at du har ophavsretten til billederne og kan bruge dem til andet end privat brug (din private blog, hjemmeside, print til eget forbrug m.m). Billederne må derfor ikke bruges til kommercielt brug, videresælges til tredjepart, i forbindelse med avisartikler, eller lignende med mindre skriftlig aftale foreligger herom. Billederne må ej heller blive vist i krækende sammenhæng (såsom kønsdiskrimination, racisme m.m.)

Det er ej heller tilladt at manipulere med billeder (heller ikke efter billederne er købt og betalt), og ej heller tilladt at billederne offentliggøres af tredjepart uden fotografens skriftlige tilladelse. Ønsker du en anden beskæring, redigering eller filtrering af billederne, så kontakt Captured Memories for dette, så vil vi være dig behjælpelig med dit ønskemål.

Hvis ikke du har købt og betalt billederne endnu, er det ok at bruge et billede fra vores facebookside (med logo) som profilbillede eller coverbillede – så længe vandmærket er tydeligt og billedet ikke efterfølgende er blevet manipuleret eller beskåret, så vandmærket ikke længere er synligt!

Brydes ovenstående vil regningen for dette være vejledende takster jf. Journalistforbundet. Det koster 850,-/foto + 100% oveni for godtgørelsen af overtrædelsen. 100% hvis vi ikke er krediteret og beløbet vil selvfølgelig blive yderligere højere hvis vores billeder er blevet bragt i en krænkende sammenhæng. Om vi kalder det copyright eller ophavsret, ligegyldigt hvad skal du ALTID spørge først.

10.Kundeservice

Du er altid velkommen til at kontakte Captured Memories by Søegaard på telefon 25759101 eller mail tine@capturedmemories.dk.

DER TAGES FORBEHOLD FOR PRISÆNDRINGER, TASTEFEJL OG FORCE MAJEURE